Nyheder

Oktober 2024

Jeg stopper som professionel fotograf!

Af hensyn til mit helbred, og for at værne om familie dynamikken, stopper jeg som selvstændig fotograf. Virksomheden lukker permanent pr. 1. marts 2025.

Jeg tager i perioden frem dertil kun kunder ind til fotograferinger der skal have indløst gavekort. Gavekort kan bruges på udendørs fotografering og/eller digitale filer/print taget af mig, eller til køb af print af egne billeder. Dette skal gøres inden 28.2.2025, herefter er gavekortene ugyldige. Jeg gør også opmærksom på at kundebilleder slettes efter 1.3.2025, så vil du gerne købe billeder fra tidligere fotograferinger, så er det nu du skal henvende dig.

I løbet af efteråret holder jeg “ophørsloppemarked”, hvor der kan købes rekvisitter/udstyr/legetøj til børn og babyer, fotobaggrunde-og udstyr, møbler og øvrigt inventar til billige penge. Her kan gavekort også anvendes.

Livet som selvstændig varede knap 7,5 år. Tak til jer der har fulgt med og som har støttet mig og min virksomhed igennem tiden.